Det skal du kigge efter, når du gennemgår din købsaftale

For den almindelige boligkøber kan en købsaftale være en indviklet og omfattende sag at sætte sig ind i. Købsaftalen kan nemlig snildt snige sig op på 200 sider, og ofte vil du undervejs støde på særlige betingelser, som kan være svære at forstå uden juridisk erfaring. Derfor har vi i samarbejde med en række boligadvokater på Amager samlet lidt viden, du kan tage med dig, inden du underskriver købsaftalen for din nye bolig.

Par får rådgivning af boligadvokat

Hvad er en købsaftale egentlig?

Før du kan forstå købsaftalens fulde omfang, er det naturligvis afgørende, at du forstår, hvad meningen med aftalen er. Grundlæggende er en købsaftale købers kontrakt med sælger om køb af ejendommen. Købsaftalen beskæftiger sig med de overordnede vilkår for pris og overtagelse. I aftalen fremgår desuden, hvem handlens parter er, oplysninger om ejendommen, pris og overtagelsesdato samt en række øvrige detaljer, som er aftalt mellem handlens parter.

Det skal du være særlig opmærksom på

Som køber skal du først og fremmest være opmærksom på, at en købsaftale er udarbejdet i forhold til sælgers interesser. Ligeledes kan der nemt gemme sig ubehagelige overraskelser undervejs, som bestemt ikke gavner dig.

Derfor er det afgørende, at du undersøger alle forhold ved boligen, og at du sætter dig ind i tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring, hvis disse foreligger. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at det er lovpligtigt, at der foreligger et energimærke.

Hvis du skal købe ejerlejlighed, er det yderligere vigtigt, at du sætter dig ind i ejerforeningens regler og vedtægter. Ikke mindst bør du undersøge, om der er truffet beslutninger i ejerforeningen, som kan påvirke din økonomi.

Rådgiv dig med professionelle

Du skal aldrig føle dig presset til at underskrive en købsaftale, før du har fået din bank eller en boligadvokat til kigge aftalen efter i sømmene. Det er i øvrigt en rigtig god idé at få skrevet et såkaldt advokatforbehold ind i aftalen. I praksis betyder advokatforbeholdet, at handlen ikke kan gennemføres, før din boligadvokat har godkendt aftalen – også selvom du har skrevet under.

Der er mange dygtige boligadvokater, som kan hjælpe dig med en professionel gennemgang af din købsaftale, så hold dig aldrig tilbage med at søge juridisk assistance.

Husk fortrydelsesretten

Husk, at du som boligkøber altid har seks hverdages fortrydelsesret, efter aftalen er underskrevet. Fortrydelsesretten er lovbestemt, og du behøver altså hverken boligadvokat eller advokatforbehold for at fortryde dit køb. Du skal blot være opmærksom på, at du skal betale én procent af købssummen til sælger som kompensation, hvis du fortryder.

Jurist – og Skødehuset
Holmbladsgade 44, 2 tv
København S 2300
60 61 76 78