Hvad er en kølebil?

En kølebil er en vogn med køleanlæg, der bruges til at fragte frostvarer, gerne over længere afstande. Når man skal transportere fødevarer, er det helt afgørende, at man har en kølebil med en uafbrudt kølekæde, det vil sige et køleanlæg, der holder samme kolde temperatur under hele kørslen, også med stop undervejs, hvor bilens motor slukkes. Derfor er det alfa og omega, at du har en kølebil, hvor isoleringen er i top, samt en effektiv temperaturovervågning. Mange vognmænd bruger GPS tracking som led i deres flådestyring, og her findes der systemer, der også automatisk kan give besked til vognmanden om, hvad niveauet for temperaturen i kølebilen er, således at det ikke blot er op til chaufføren at holde styr på dette.

Frosne hindbær

Temperaturstyring

Det er meget vigtigt for dig som vognmand, at du kan garantere en ubrudt kølekæde over for den kunde, hvis varer du skal transportere. Det er nemlig dit ansvar, når du eller dine chauffører skal transportere fødevarer, at disse varer har samme temperatur under hele transporten. Det er fastsat af ATP-konventionen, at der er en række krav til kølebilens isolering, køleevne samt hygiejnemæssige indretning af køretøjets kølerum, når der skal transporteres fødevarer af den letfordærvelige slags over landegrænser. Dette kan være en stor udfordring at leve op til, hvis du ikke har det rette køleudstyr. Derfor bør du investere i det rigtige isoleringskit, så du ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt temperaturen forbliver stabil på det fastsatte niveau undervejs på hele transporten. I dag er der stort fokus på, hvordan bakterier og forkert håndtering, herunder i forhold til nedkøling og temperaturforskelle under fødevaretransport, kan fordærve maden. Derfor er det vigtigt, at du kan omstille dig til de konstant skiftende krav til temperaturstyring i forbindelse med transport af fødevarer i kølebiler. Du bør derfor have et kølekit installeret i dine vogne, der lever op til alle gældende krav til temperaturstyring.

Isoleringskit

Når du skal vælge isoleringskit, så sørg for at vælge noget, der lever op til bestemmelserne i ATP-konventionen såvel som til de øvrige krav om transport af fødevarer. Det er desuden vigtigt, at du vælger et isoleringskit, der har en rigtig høj isoleringsevne og en høj kvalitet hvad angår holdbarhed. Det valgte kit skal kunne tilpasses til alle slags kølebiler og bør desuden være nemt at rengøre, så du derved kan sikre, at det er let at opretholde en høj standard inden for hygiejne i bilerne. Ofte kan det være en fordel at investere i en samlet løsning med kølebil med indbygget isoleringskit, frem for at købe det særskilt.

KH OneStop A/S
Hermesvej 13
6330 Padborg
73 30 25 00